Coaching af idrætsudøvere

Hvad er dine mål?

Målet med coachingen er at få den aktive til at få defineret de eller det mål, der er ambitiøst og attraktivt at gå efter og derefter at få defineret en række delmål og aktiviteter, der skal og vil synliggøre, om det er muligt at nå målet.

Derudover vil vi arbejde meget på træningstankegangen. Hvad er det specifikt, der skal fokuseres på? Hvilke målbare delmål er der lagt ind - det kan være sig konkurrencer eller tests, der viser, om vi er på rette vej?

Derudover vil vi finde udøverens toppræstationsmønster. Hvilke holdninger og egenskaber kendetegner den aktives adfærd, når han/hun er allerbedst?

Til sidst vil vi arbejde meget med den mentale proces. Er der sammenhæng mellem holdninger og kropssprog samt den adfærd, der skal til for, at målet kan blive til virkelighed?

Det er altid med fokus på toppræstationer, vi arbejder med visualisering. Kan man se sig selv lykkes, øger man markant muligheden for, at det sker. Vi vil lægge et mentaltræningsforløb frem mod de endelige mål.

Vores erfaring inden for coaching af idrætsudøvere er inden for følgende sportsgrene:
fodbold, håndbold, badminton, tennis, cykling, ridesport, kano og kajak, sejlsport, golf, dans, triatlon, duatlon og motorsport.